Kære Tipoldefar!
Undrer det dig at høre fra et tipoldebarn i 5. generation efter dig? Formodentlig ikke, for da du skrev din ”Astronomi og Familien Franzens Calender” og lod alle dine optegnelser samle i to store læderbind, var det vel ikke bare for dine børns skyld. Du må have haft en tanke om at række videre frem.
Og det gjorde du! Jeg sidder her i året 2009 – 129 år efter din død – og har læst dine dagbøger. Det var lidt af en opgave, fordi du skrev med den gotiske skrift, som jeg ganske vist lærte at læse i skolen – men på tryk. Vi kaldte det krøllede bogstaver. Men den gotiske håndskrift havde jeg ikke lært. Det er en nødvendighed for slægtsforskere for at kunne læse kirkebøger og andre dokumenter. Men hidtil havde jeg overladt besværet til andre.
Dagbøgernes videre skæbne
Men tilbage til dine dagbøger og andre dokumenter. Efter din død arvede Hans Peter som den ældste søn dine dagbøger, og han fortsatte med at skrive i den sidste, indtil hans kone, Kirsten Marie døde af et hjerteslag i 1911. Som du kan forestille dig, var det ikke nogen let sag at tyde, hvad Hans Peter havde skrevet, især fordi han ikke var god til at stave. Jeg kender dog til det vendelbomål, han talte, fordi min mormor var født i Øster Hassing. Selv om hun boede det meste af sit liv i Aalborg, aflagde hun aldrig sit oprindelige mål, og da jeg elskede min mormor, lyttede jeg gerne til hende og lærte således hendes sprog. Så hvis jeg læste Hans Peters ord som lydskrift, kunne jeg oversætte det til almindeligt dansk.
Hans Peter var i øvrigt min oldefar. Jeg er barnebarn af hans ældste datter Helene, der boede hos dig som seksårig for at lære at læse. Sådan som du gjorde med alle dine børnebørn.
Hans Peter overlod herefter dagbøgerne til din datter Hanne og hendes familie. Og det var nok en god ting for dine efterkommere, da den ellers kunne være gået tabt. Min far, der var søn af Helene, ejede intet fra familien på Rønholtshave – bortset fra navnet Rønholt, som jeg også bærer. Dog har jeg takket være min faster Kirstens familie, der passede godt på familiens minder, et billede taget foran Rønholtshave i påsken 1905 med Hans Peter, Kirsten Marie og alle deres børn, svigerbørn og daværende børnebørn. Min far blev født senere samme år, men hans tre ældre søstre er med på billedet.
Gjeraa er nøglen til meget
I anledning af min interesse for at finde frem til mine aner, besøgte jeg for et par år siden Gjeraa. Der traf jeg en dame, der havde et billede af dig, som nu i kopi også hænger på min væg. Det hænger i øvrigt også på Gjeraa nye skole, der blev bygget i 1944. Den samme dame, som hedder Thyra, havde givet mig adskillige oplysninger om dig og din familie, bl.a. at du var født i Børglum. Den oplysning gav anledning til yderligere granskning i familien.
Lidt før Jul i 2007 modtog jeg et brev fra Thyra med et udklip af Østvendsyssel avis med overskriften: ”Lærer Franzen i Gjeraa var min tipoldefar.” Thyra vidste, du var min tipoldefar, så hun spurgte, om jeg kendte det tipoldebarn, der her var omtalt. Det gjorde jeg ikke.
Artiklen viste, at han og hans kone havde været i Dronninglund for at aflevere et dokument, der var en afskrift af prinsesse Sophie Hedevigs fundats for det skolevæsen, hun oprettede på godsets område, og altså også Gjeraa skole. Dette dokument, som du vel har afskrevet, var blevet opbevaret af Hannes familie, og hendes oldebarn, den nuværende besidder, syntes, det hørte hjemme på Dronninglund Lokalhistoriske Arkiv.
Da jeg fortalte historien om Frederik, nævnede jeg denne begivenhed, der blev begyndelsen til mit eget eventyr om din dagbog. Dette andet tipoldebarn viste sig at nedstamme fra Johanne Methea – Hanne – og hendes mand Berthel Thomsen, og vi blev enige om at kalde hinanden fætter og kusine. Som tidligere fortalt besluttede vi at mødes hos mig, så vi kunne udveksle informationer om familien.
Jeg havde fundet informationer om slægten helt tilbage til din oldemor, Karen Mikkelsdatter, mor til din morfar Anders Frantzen. Dette kendte min fætter ikke noget til. Til gengæld ankom han med en guldgrube: Dine to store dagbøger samt originale dokumenter lige fra dine anbefalinger fra pastor Lund i Rubjerg og pastor Gunst i Skallerup, hvor du var huslærer, til dit eksamensbevis fra Snedsted Seminarium i 1823 og dit ansættelsesbrev til Gjeraa Skole i 1826, underskrevet af biskop R. Jansen i Aalborg bispegård.
Men ingen af os kunne tyde den gotiske håndskrift bortset fra spredte ord og især navnene, som du prentede så tydeligt. Jeg fik lov at låne det hele og håbede at kunne tyde noget af det. Det MÅTTE jeg simpelthen. Så jeg gav mig til at studere den gotiske håndskrift og i særdeleshed din håndskrift, så jeg efterhånden fandt frem til, hvordan du skrev de enkelte bogstaver.
Og så begyndte eventyret for alvor. Jeg var helt opslugt ved spisebordet under lampen med min lup. Da bøgerne efterhånden er skrøbelige gav jeg mig til at skrive dem af i hånden for senere at skrive dem ud på tryk. Hvordan den tekniske udvikling er foregået på dette felt, går jeg ud fra, du har fulgt fra din personlige stjerne i mælkevejen! Hvordan du nu vil tyde min skrift og retskrivning, må blive den kloge lærer Franzens opgave!
Det, der ikke står i dagbøgerne
For nu vil jeg gerne høre om alt det, der ikke står i dagbøgerne. Hvis du har læst min lille historie om Frederik, så vil du vide, at jeg ikke sådan giver op. Jeg er ikke dit tipoldebarn for ingenting, så du kan godt forvente en vis vedholdenhed, og livets barske sider kan ikke forskrække mig. I dagbogen holder du dig strengt til, hvad der sker, og du skriver ikke noget om, hvad du tænker eller føler. Nu må du fortælle alt uden omsvøb.
Læs mere, når du har downloaded bogen!
Copyright: Bodil Brænstrup
Kommentarer