RESPEKTLØS – EN KVALIFIKATION?
Har du sovet i timen?
Når jeg hører TV-avis med interviews af mere eller mindre kendte personer, skulle man tro, det er blevet en kvalifikation for journalister at være respektløse i deres tiltale. Refereres der til uheldige tildragelser eller konsekvenser af politiske beslutninger, spørges der ofte: Har du sovet i timen? Det er et uforskammet spørgsmål. Det er noget, man selv kan sige, men det tilkommer ikke andre at bedømme, om nogen har sovet i timen. Eller gjort sit arbejde ordentligt, som det også ofte lyder. Hvorfor altid tillægge andre de værst tænkelige motiver og hensigter?
Direkte og borende spørgsmål er helt i orden, men det kan godt gøres med respekt for andres integritet.
Mistænkeliggørelsen
er blevet tilladt i medierne, som ellers – berettiget – råber op, når det går ud over såkaldt ”svage grupper”. Hvorfor gælder denne omsorg ikke alle? Skal noget menneske være uden nogen form for beskyttelse? Også selvom man har valgt en såkaldt ”offentlig” position?
En kvalifikation til fremme af karrieren?
Man kan spørge sig selv, om det blandt kolleger betragtes som en kvalifikation til fremme af karrieren, eller om det er måden at gøre sig populær på.
Den ”kulørte” presse har endnu færre skrupler ved at hænge folk ud – uanset konsekvenser for ofrene.
Respekt er en menneskeret
Det ulogiske i denne sammenhæng er, at de samme mediefolk straks er på barrikaderne, når der er tale om krænkelse af menneskerettigheder.
Gælder de samme rettigheder ikke, når man interviewes eller omtales i medierne?
Hvorfor finder vi os i det?
Heldigvis findes der journalister, der stadigvæk kender til god opførsel og respekt for andre – ligegyldigt, hvad de har bedrevet. – Gudskelov for det!
Men hvorfor finder vi os som TV-seere, radiolyttere og avislæsere i at være vidner og tilskuere til de daglige krænkelser af andre menneskers integritet?
Vi kan naturligvis slukke for apparatet, undlade at læse visse aviser, forarges sammen med andre med den samme holdning. Det dulmer altid lidt, men er ikke nogen endelig løsning.
Et borgerligt ord!
Men der er brug for et borgerligt ord – en verbal røvfuld til de taktløse og uforskammede. Politikerne tør ikke af skræk for at miste vælgere og for stedste at få pressen på nakken. Andre er måske bange for at blive hængt ud som sarte eller gammeldags. Mange har måske slet ingen mulighed for at blive hørt.
Hvad gør vi selv?
Hvordan behandler vi i det hele taget hinanden? Selvom de fleste af os ikke optræder offentligt, så har vi alle sammen en arena, hvor vi spiller en rolle. Hvordan behandler vi selv vore omgivelser og dem, vi kommer i kontakt med? Skaber vi ægte og autentiske forhold, eller uddeler vi også forskellige former for spark eller forfalder til psykologiske spil enten som offer, redder eller forfølger?
Copyright: Bodil Brændstrup, 2009
Kommentarer