Her er et afsnit af KOPI eller ÆGTE:
Jeg er sgu min egen!
Piet Hein fabulerer over katten, der er sin egen. Men selv katten er ikke helt sin egen. Den styres i høj grad af sine kattegener, katteinstinkter og den katteadfærd, den som killing har lært af sin mor. At andre, især mennesker, har svært ved at komme til at eje katten, er en anden sag.
Som menneske er du unik i din sammensætning af gener, arveanlæg. Det, du ikke har arvet, er måden at administrere disse anlæg på. Den har du dels fundet ud af selv, dels lært af andre. Hvor grænsen går mellem det arvede og det tillærte er svært at konstatere, ikke mindst fordi de fleste mennesker vokser op i et miljø skabt af de mennesker, hvorfra de har deres arveanlæg.
Den eneste grund til at beskæftige sig med problematikken er, at det kan være nyttigt for menneskelig trivsel og udvikling, at vide, hvad du må acceptere at leve med: De arvelige vilkår. Og hvad det er muligt at ændre eller træne: Det tillærte, det miljøbetingede – din programmering.
Programmeret til at overleve
Den grundlæggende mekanisme i den menneskelige programmering er, at pattedyr overlever ved at kopiere de voksne individer. Det lam, den ræveunge, den killing, der ikke følger de voksne individers adfærd, har ikke mange chancer for at overleve.
Der er den samme automatik i menneskers måde at overleve på. Hvis du ikke er meget bevidst, gør du det, du selv har lært, fordi det er forbundet med “overlevelse”. Du er programmeret til at overleve – i forældrenes verden! Derfor må du revidere og opdatere, så din programmering er brugbar i din egen verden med de vilkår, der til enhver tid er gældende og med normer og livsværdier, der svarer til dine egne – ikke fars, mors eller andres ønsker og ambitioner.
Din programmering er til gengæld helt individuel – ikke engang søskende har den samme, selvom de tilsyneladende har levet i det samme miljø. Børnene er kommet til på forskellige tidspunkter. Der er forskel på at være først, i midten eller sidst i flokken. Kun den første kender til at være den eneste og at skulle dele far og mor med en dum lillebror. Forældrenes ydre vilkår og forhold til hinanden ændres osv. Nogle perioder i familiens liv er mere rolige og trygge end andre.
Barndommens budskaber – de verbale og non-verbale, dens erfaringer og oplevelser indgår i programmeringen, der – uden at overse betydningen af de arvelige anlæg – har et langt stærkere tag i dig, end du måske er klar over eller vil anerkende. Du har set, hørt og oplevet disse programmer så uendeligt mange gange, at du har dem på rygraden, både de positive og de negative. Disse individuelle, men også sociale og kulturelle programmer har virkelig magt.
Kopi eller ægte?
At du ejer dig selv er en illusion. En illusion, der er svær at slippe. Gør du det, er du måske på vej til at blive mere dig selv. Det påstås, at programmeringen af endog meget selvstændige mennesker nærmer sig 99 procent af deres adfærd, tanker og følelser. At være selvstændig eller oprørsk er også en programmering!
Men hvad gør det, du er programmeret, når du kender mekanismerne og dine egne programmer. Når du kan træne nye programmer til at erstatte negative eller ubrugelige programmer. Og det kan du! Men vær opmærksom på, at du kun lærer nye programmer af mennesker, du kan lide. Far og mor var du tvangsindlagt til, men du har lært mange nye programmer af mennesker, du har beundret, set op til eller holdt af. Modeller, du selv har valgt.
Copyright: Bodil Brændstrup
Kommentarer