Sådan køber du!

1) Brug PayPal-knapperne og følg processen!

2) Eller send e-mail med din bestilling på bbkultur@gmail.com

..............................................

FRANZEN-TRILOGIEN- en slægtsroman - i bogform, 225 sider - Priserne er inkl. forsendelse pr. post. Køb 1 eller flere eksemplarer (tjek beløb og antal!)

Antal eksemplarer

FRANZEN-TRILOGIEN - A4-format til download - samlet:

120 sider - kr. 175,-

FRANZEN-TRILOGIEN - A4-format til download - enkeltvis:

Frederik, Frederik / Kære Tipoldefar / Himlen over Børglum
Ca. 120 sider - kr. 175,-

FRANZEN-TRILOGIEN på CD-ROM - kr. 200,- incl. forsendelse (husk at opgive adresse)

Frederik, Frederik, download, A4-format kr. 50,-

Kære Tipoldefar, download, A4-format kr. 50,-

Himlen over Børglum, download, A4-format kr. 100,-

.....................................................

E-BØGER OM PERSONLIG IDENTITET OG UDVIKLING:

KOPI eller ÆGTE - ny udgave incl. Spil og Spark - download - A5-format - 75 sider - kr. 100,-

KOPI eller ÆGTE - ny udgave i A5 på CD-ROM - kr. 125,- incl. forsendelse (Husk at opgive adresse)

KOPI eller ÆGTE - download - A4-format - kr. 50,-

SPIL og SPARK - download - A4-format - kr. 50,-

Alle E-bøger kan leveres på CD-ROM for en merpris på kr. 25,-

Bestilles via e-mail-adressen: bbkultur@gmail.com

KOPI eller ÆGTE - ny udgave af e-bog


Odysseus

Hermed præsenterer vi en ny udgave af KOPI eller ÆGTE , hvor SPIL og SPARK er medtaget:

Bodil Brændstrup

KOPI eller ÆGTE

handler om:

Din personlige identitet - med påvirkninger fra

græske myter til H.C. Andersen – og far og mor.

Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen.

Bogen som en samlet enhed er især egnet for unge mennesker, der er ved at finde og stabilisere deres identitet og personlighed.


Læs afsnit af bogen her på siden eller på BB-HISTORIER

Denne udgave foreligger i A5-format, hvor den er på 75 sider og prisen for download er kr. 100,-

Brug  PayPal-knappen her:


E-bogen kan også købes på CD-ROM og prisen er kr. 125,- incl. forsendelse.

Benyt knappen her:


FRANZEN-TRILOGIEN - en slægtsroman - nu i bogform

Det er med stor fornøjelse, jeg nu kan give mine læsere

EN BOG I HÅNDEN!

Især den ældre generation har tilsyneladende endnu  svært ved at vænne sig til E-bogen!

Derfor har jeg fundet et bogtrykkeri i Sindal -  ikke så langt fra de steder, hvor Franzen-trilogien foregår, og nu er bogen i hus - og på gaden!

img_0338

Bodil Brændstrup:

FRANZEN-TRILOGIEN

* Frederik, Frederik!

* Kære Tipoldefar!

* Himlen over Børglum

Her følger læseren Franzen-slægten fra 1720 til 1880.

Læs afsnit ved klik på emner her på siden.

Kan købes her eller  ved direkte kontakt til forlaget eller via e-mail:   bbkultur@gmail.com

Bogen er på 225 sider og koster kr. 289,-  incl. forsendelse pr. post


Antal eksemplarer

Franzen-trilogien til download

Med udgivelsen af HIMLEN over BØRGLUM er Franzen-trilogien nu afsluttet.

Alle tre bøger:

Frederik, Frederik

Kære Tipoldefar

Himlen over Børglum

er baseret på lærer Anders J. Franzens dagbøger fra 1823-1880 og de begivenheder og menneskeskæbner, der udfolder sig gennem dagbøgerne.

Download af alle tre bøger:

For at give læserne mulighed for at downloade alle tre bøger på én gang har vi lavet en ny betalings-knap til det formål.

Hele Franzen-trilogien koster kr. 175,-

Kan også købes på CD-ROM for kr. 200,- (incl. forsendelse) ved at benytte knappen her:



HIMLEN over BØRGLUM

bigdipper1

Her er sidste del af trilogien om Anders J. Franzen (1800-1880) - hans baggrund, liv og samtid.

Historien strækker sig fra den første Anders Frantzen (1720-98), fæstebonde med 2 td. land under Børglum Kloster ved det barske Vesterhav, til barnebarnets  fremtid som skoleder i Dronninglund sogn ved det blidere Kattegat.

Den lille, spinkle husmandssøn udvikler en særlig passion for astronomien og styrer trods familiens manglende midler mod en fremtid som skolelærer.

Astronomien er med ham hele vejen, som går gennem familietragedier, krig og et stærkt engagement i opgaven som lærer, den efterhånden store familie og det omgivende samfund.

Bogens pris er kr. 100,-

Den kan downloades til venstre på siden.

Trilogien består nu af:

Bind 1:  Frederik, Frederik!

Bind 2:  Kære Tipoldefar!

Bind 3:  Himlen over Børglum

Forfatterprofil

Bodil Brændstrup

Bodil Brændstrup

Titler:

KNUS eller KNUBS - om karriere og privatliv (Gyldendal, 1991 - udsolgt)

Reviderede afsnit af Knus eller Knubs findes nu i:

KOPI eller ÆGTE - om kultur og personlig identitet (BB-KULTUR, 2009)

SPIL og SPARK - hvilke roller spiller du? (BB-KULTUR, 2009)

Franzen-trilogien -  som E-bøger:

* Frederik, Frederik!  (BB-KULTUR, 2009)

* Kære Tipoldefar!  (BB-KULTUR, 2009)

* Himlen over Børglum (BB-KULTUR, 2010)

Franzen-trilogien i bogform, 225 sider (BB-KULTUR, 2010)

Kontakt

Adresse: Øverødvej 13-1-14, DK- 2840 Holte

Mail-adresse:   bbkultur@gmail.com

Telefon:   (+45 ) 4542 4550


KNUS eller KNUBS - genopstået og videreført

Hvis du på nettet støder på mit navn som forfatter, dukker min første bog

KNUS eller KNUBS - om karriere og privatliv (Gyldendal, 1991)

som regel op.  Den er dog udsolgt fra forlaget, men findes stadigvæk på mange biblioteker og antikvarisk .

Naturligvis har jeg overvejet en ny udgivelse, men besluttede i stedet at medtage, hvad jeg fandt relevant og tidssvarende i mine to e-bøger:

KOPI eller ÆGTE - om kultur og personlig identitet

samt

SPIL og SPARK - hvilke roller spiller du?

Læser du disse bøger, er du ikke gået glip af noget, men har til gengæld fået endnu mere med.  De kan downloades her på siden.

Læs iøvrigt Jørgen Carlsens anmeldelser - via links på denne side.

Med venlig hilsen - Bodil Brændstrup

E-bogen Kære Tipoldefar - et brev fra fremtiden.

tipoldefar-11

Så er denne e-bog klar til download til venstre her på siden.

Den handler om min tipoldefars tre døtre og deres meget forskellige skæbner.  Deres liv udspiller sig midt i 1800-tallet ikke langt fra Vendsyssels Kattegatkyst.

Tilværelsen var alt andet end let, og ikke alle forstod at håndtere de problemer, der opstod.

Historien er baseret på min tipoldefars detaljerede dagbog.  Han var førstelærer i en landsbyskole, hvor det hele begynder.

Læs første afsnit her - og resten, når du har downloaded.

God fornøjelse!

Afsnit af: Kære Tipoldefar! - et brev fra fremtiden

 

 Kære Tipoldefar!

Undrer det dig at høre fra et tipoldebarn i 5. generation efter dig? Formodentlig ikke, for da du skrev din ”Astronomi og Familien Franzens Calender” og lod alle dine optegnelser samle i to store læderbind, var det vel ikke bare for dine børns skyld. Du må have haft en tanke om at række videre frem.

Og det gjorde du! Jeg sidder her i året 2009 – 129 år efter din død – og har læst dine dagbøger. Det var lidt af en opgave, fordi du skrev med den gotiske skrift, som jeg ganske vist lærte at læse i skolen - men på tryk. Vi kaldte det krøllede bogstaver. Men den gotiske håndskrift havde jeg ikke lært. Det er en nødvendighed for slægtsforskere for at kunne læse kirkebøger og andre dokumenter. Men hidtil havde jeg overladt besværet til andre.

Dagbøgernes videre skæbne

Men tilbage til dine dagbøger og andre dokumenter. Efter din død arvede Hans Peter som den ældste søn dine dagbøger, og han fortsatte med at skrive i den sidste, indtil hans kone, Kirsten Marie døde af et hjerteslag i 1911. Som du kan forestille dig, var det ikke nogen let sag at tyde, hvad Hans Peter havde skrevet, især fordi han ikke var god til at stave. Jeg kender dog til det vendelbomål, han talte, fordi min mormor var født i Øster Hassing. Selv om hun boede det meste af sit liv i Aalborg, aflagde hun aldrig sit oprindelige mål, og da jeg elskede min mormor, lyttede jeg gerne til hende og lærte således hendes sprog. Så hvis jeg læste Hans Peters ord som lydskrift, kunne jeg oversætte det til almindeligt dansk.

Hans Peter var i øvrigt min oldefar. Jeg er barnebarn af hans ældste datter Helene, der boede hos dig som seksårig for at lære at læse. Sådan som du gjorde med alle dine børnebørn.

Hans Peter overlod herefter dagbøgerne til din datter Hanne og hendes familie. Og det var nok en god ting for dine efterkommere, da den ellers kunne være gået tabt. Min far, der var søn af Helene, ejede intet fra familien på Rønholtshave – bortset fra navnet Rønholt, som jeg også bærer. Dog har jeg takket være min faster Kirstens familie, der passede godt på familiens minder, et billede taget foran Rønholtshave i påsken 1905 med Hans Peter, Kirsten Marie og alle deres børn, svigerbørn og daværende børnebørn. Min far blev født senere samme år, men hans tre ældre søstre er med på billedet.

Gjeraa er nøglen til meget

I anledning af min interesse for at finde frem til mine aner, besøgte jeg for et par år siden Gjeraa. Der traf jeg en dame, der havde et billede af dig, som nu i kopi også hænger på min væg. Det hænger i øvrigt også på Gjeraa nye skole, der blev bygget i 1944. Den samme dame, som hedder Thyra, havde givet mig adskillige oplysninger om dig og din familie, bl.a. at du var født i Børglum. Den oplysning gav anledning til yderligere granskning i familien.

Lidt før Jul i 2007 modtog jeg et brev fra Thyra med et udklip af Østvendsyssel avis med overskriften: ”Lærer Franzen i Gjeraa var min tipoldefar.” Thyra vidste, du var min tipoldefar, så hun spurgte, om jeg kendte det tipoldebarn, der her var omtalt. Det gjorde jeg ikke.

Artiklen viste, at han og hans kone havde været i Dronninglund for at aflevere et dokument, der var en afskrift af prinsesse Sophie Hedevigs fundats for det skolevæsen, hun oprettede på godsets område, og altså også Gjeraa skole. Dette dokument, som du vel har afskrevet, var blevet opbevaret af Hannes familie, og hendes oldebarn, den nuværende besidder, syntes, det hørte hjemme på Dronninglund Lokalhistoriske Arkiv.

Da jeg fortalte historien om Frederik, nævnede jeg denne begivenhed, der blev begyndelsen til mit eget eventyr om din dagbog. Dette andet tipoldebarn viste sig at nedstamme fra Johanne Methea – Hanne – og hendes mand Berthel Thomsen, og vi blev enige om at kalde hinanden fætter og kusine. Som tidligere fortalt besluttede vi at mødes hos mig, så vi kunne udveksle informationer om familien.

Jeg havde fundet informationer om slægten helt tilbage til din oldemor, Karen Mikkelsdatter, mor til din morfar Anders Frantzen. Dette kendte min fætter ikke noget til. Til gengæld ankom han med en guldgrube: Dine to store dagbøger samt originale dokumenter lige fra dine anbefalinger fra pastor Lund i Rubjerg og pastor Gunst i Skallerup, hvor du var huslærer, til dit eksamensbevis fra Snedsted Seminarium i 1823 og dit ansættelsesbrev til Gjeraa Skole i 1826, underskrevet af biskop R. Jansen i Aalborg bispegård.

Men ingen af os kunne tyde den gotiske håndskrift bortset fra spredte ord og især navnene, som du prentede så tydeligt. Jeg fik lov at låne det hele og håbede at kunne tyde noget af det. Det MÅTTE jeg simpelthen. Så jeg gav mig til at studere den gotiske håndskrift og i særdeleshed din håndskrift, så jeg efterhånden fandt frem til, hvordan du skrev de enkelte bogstaver.

Og så begyndte eventyret for alvor. Jeg var helt opslugt ved spisebordet under lampen med min lup. Da bøgerne efterhånden er skrøbelige gav jeg mig til at skrive dem af i hånden for senere at skrive dem ud på tryk. Hvordan den tekniske udvikling er foregået på dette felt, går jeg ud fra, du har fulgt fra din personlige stjerne i mælkevejen! Hvordan du nu vil tyde min skrift og retskrivning, må blive den kloge lærer Franzens opgave!

 Det, der ikke står i dagbøgerne

For nu vil jeg gerne høre om alt det, der ikke står i dagbøgerne. Hvis du har læst min lille historie om Frederik, så vil du vide, at jeg ikke sådan giver op. Jeg er ikke dit tipoldebarn for ingenting, så du kan godt forvente en vis vedholdenhed, og livets barske sider kan ikke forskrække mig. I dagbogen holder du dig strengt til, hvad der sker, og du skriver ikke noget om, hvad du tænker eller føler. Nu må du fortælle alt uden omsvøb.

……………… Læs mere, når du har downloaded bogen!

Copyright:  Bodil Brænstrup

Afsnit af KOPI eller ÆGTE

Her er et afsnit af KOPI eller ÆGTE:

Jeg er sgu min egen!
Piet Hein fabulerer over katten, der er sin egen. Men selv katten er ikke helt sin egen. Den styres i høj grad af sine kattegener, katteinstinkter og den katteadfærd, den som killing har lært af sin mor. At andre, især mennesker, har svært ved at komme til at eje katten, er en anden sag.

Som menneske er du unik i din sammensætning af gener, arveanlæg. Det, du ikke har arvet, er måden at administrere disse anlæg på. Den har du dels fundet ud af selv, dels lært af andre. Hvor grænsen går mellem det arvede og det tillærte er svært at konstatere, ikke mindst fordi de fleste mennesker vokser op i et miljø skabt af de mennesker, hvorfra de har deres arveanlæg.

Den eneste grund til at beskæftige sig med problematikken er, at det kan være nyttigt for menneskelig trivsel og udvikling, at vide, hvad du må acceptere at leve med: De arvelige vilkår. Og hvad det er muligt at ændre eller træne: Det tillærte, det miljøbetingede - din programmering.

Programmeret til at overleve
Den grundlæggende mekanisme i den menneskelige programmering er, at pattedyr overlever ved at kopiere de voksne individer. Det lam, den ræveunge, den killing, der ikke følger de voksne individers adfærd, har ikke mange chancer for at overleve.

Der er den samme automatik i menneskers måde at overleve på. Hvis du ikke er meget bevidst, gør du det, du selv har lært, fordi det er forbundet med “overlevelse”. Du er programmeret til at overleve - i forældrenes verden! Derfor må du revidere og opdatere, så din programmering er brugbar i din egen verden med de vilkår, der til enhver tid er gældende og med normer og livsværdier, der svarer til dine egne - ikke fars, mors eller andres ønsker og ambitioner.

Din programmering er til gengæld helt individuel - ikke engang søskende har den samme, selvom de tilsyneladende har levet i det samme miljø. Børnene er kommet til på forskellige tidspunkter. Der er forskel på at være først, i midten eller sidst i flokken. Kun den første kender til at være den eneste og at skulle dele far og mor med en dum lillebror. Forældrenes ydre vilkår og forhold til hinanden ændres osv. Nogle perioder i familiens liv er mere rolige og trygge end andre.

Barndommens budskaber - de verbale og non-verbale, dens erfaringer og oplevelser indgår i programmeringen, der - uden at overse betydningen af de arvelige anlæg - har et langt stærkere tag i dig, end du måske er klar over eller vil anerkende. Du har set, hørt og oplevet disse programmer så uendeligt mange gange, at du har dem på rygraden, både de positive og de negative. Disse individuelle, men også sociale og kulturelle programmer har virkelig magt.

Kopi eller ægte?
At du ejer dig selv er en illusion. En illusion, der er svær at slippe. Gør du det, er du måske på vej til at blive mere dig selv. Det påstås, at programmeringen af endog meget selvstændige mennesker nærmer sig 99 procent af deres adfærd, tanker og følelser. At være selvstændig eller oprørsk er også en programmering!

Men hvad gør det, du er programmeret, når du kender mekanismerne og dine egne programmer. Når du kan træne nye programmer til at erstatte negative eller ubrugelige programmer. Og det kan du! Men vær opmærksom på, at du kun lærer nye programmer af mennesker, du kan lide. Far og mor var du tvangsindlagt til, men du har lært mange nye programmer af mennesker, du har beundret, set op til eller holdt af.  Modeller, du selv har valgt.

Copyright: Bodil Brændstrup

Afsnit af SPIL og SPARK

 

RESPEKTLØS - EN KVALIFIKATION?

Har du sovet i timen?
Når jeg hører TV-avis med interviews af mere eller mindre kendte personer, skulle man tro, det er blevet en kvalifikation for journalister at være respektløse i deres tiltale.  Refereres der til uheldige tildragelser eller konsekvenser af politiske beslutninger, spørges der ofte:  Har du sovet i timen?   Det er et uforskammet spørgsmål.  Det er noget, man selv kan sige, men det tilkommer ikke andre at bedømme, om nogen har sovet i timen.  Eller gjort sit arbejde ordentligt, som det også ofte lyder.  Hvorfor altid tillægge andre de værst tænkelige motiver og hensigter?

Direkte og borende spørgsmål er helt i orden, men det kan godt gøres med respekt for andres integritet.

Mistænkeliggørelsen
er blevet tilladt i medierne, som ellers – berettiget – råber op, når det går ud over såkaldt ”svage grupper”.  Hvorfor gælder denne omsorg ikke alle?  Skal noget menneske være uden nogen form for beskyttelse?  Også selvom man har valgt en såkaldt ”offentlig” position?

En kvalifikation til fremme af karrieren?
Man kan spørge sig selv, om det blandt kolleger betragtes som en kvalifikation til fremme af karrieren, eller om det er måden at gøre sig populær på.

Den ”kulørte” presse har endnu færre skrupler ved at hænge folk ud – uanset konsekvenser for ofrene.

Respekt er en menneskeret
Det ulogiske i denne sammenhæng er, at de samme mediefolk straks er på barrikaderne, når der er tale om krænkelse af menneskerettigheder.

Gælder de samme rettigheder ikke, når man interviewes eller omtales i medierne?

Hvorfor finder vi os i det?
Heldigvis findes der journalister, der stadigvæk kender til god opførsel og respekt for andre – ligegyldigt, hvad de har bedrevet.  - Gudskelov for det!

Men hvorfor finder vi os som TV-seere, radiolyttere og avislæsere i at være vidner og tilskuere til de daglige krænkelser af andre menneskers integritet?

Vi kan naturligvis slukke for apparatet, undlade at læse visse aviser, forarges sammen med andre med den samme holdning.  Det dulmer altid lidt, men er ikke nogen endelig løsning.

Et borgerligt ord!
Men der er brug for et borgerligt ord – en verbal røvfuld til de taktløse og uforskammede.  Politikerne tør ikke af skræk for at miste vælgere og for stedste at få pressen på nakken.  Andre er måske bange for at blive hængt ud som sarte eller gammeldags. Mange har måske slet ingen mulighed for at blive hørt.

Hvad gør vi selv?
Hvordan behandler vi i det hele taget hinanden?  Selvom de fleste af os ikke optræder offentligt, så har vi alle sammen en arena, hvor vi spiller en rolle.  Hvordan behandler vi selv vore omgivelser og dem, vi kommer i kontakt med?  Skaber vi ægte og autentiske forhold, eller uddeler vi også forskellige former for spark eller forfalder til psykologiske spil enten som offer, redder eller forfølger?

Copyright:  Bodil Brændstrup, 2009

Afsnit af Frederik, Frederik

img_0365

(Frederik)

“Lærer Franzen i Gjeraa var min tipoldefar”

For to år siden fik jeg en helt uventet og fantastisk oplevelse, efter at en bekendt i Nordjylland, der havde hjulpet mig med at efterforske min tipoldefar, sendte mig et udklip fra en lokal avis.

Overskriften var:  “Lærer Frandsen i Geraa var min tipoldefar”. Det viste sig, at denne fjerne “fætter” boede i samme kommune som jeg, så jeg ringede til ham og sagde: “Lærer Frandsen i Geraa var også min tipoldefar”.

Det kom der naturligvis en lang snak ud af, og vi mødtes og delte oplysninger, så hinandens fotografier, sammenlignede karaktertræk, som kunne tilskrives de fælles gener og meget mere.

Det helt magiske
for mig var dog, at min fætter medbragte to tykke, smukt indbundne bøger i folio-format.  Det var vores tipoldefars dagbog samt astronomiske optegnelser. Dog var den håndskrevet i gotisk skrift, så ingen af os kunne tyde ret meget.  Jeg fik lov til at låne bøgerne, som på forunderlig vis var blevet bevaret i min fætters familie.

Det blev et godt motiv til at sætte mig ind i den gotiske skrift og dernæst at tyde tipoldefars håndskrift.  Der gik timer med lup under den gode lampe trukket godt ned over spisebordet.  Og jeg begyndte at skrive det meste af.  En fotokopiering ville have beskadiget de gamle bøger, så alt måtte foregå i hånden. Men læsningen var så fascinerende og dramatisk, at dage og aftener fløj afsted.  Familie og venner konstaterede, at jeg var stærkt angrebet af dagbogs-kuller.

Det begyndte i Børglum
Lærer Frandsen hed egentlig Anders Jensen Franzen og stammede fra Børglum, hvor hans morfar, der også hed Anders Franzen, havde arvet en fæstegård under Børglum Kloster efter sin mor Karen Mikkelsdatter i december 1750.  Fæstebrevet er underskrevet af Lauritz de Thurah, der på det tidspunkt ejede Børglum Kloster.

Dagbogens historier
Nogle af historierne i tipoldefars dagbog vil jeg dele med læserne af  BB-historier og derefter udgive som e-bog her på BB-KULTUR.

Copyright:  Bodil Brændstrup

E-bogen: KOPI eller ÆGTE - om kultur og personlig identitet.

BB-KULTURs første e-bog (30 sider) er udkommet.

Bogen er skrevet som inspiration til især unge fra 14-30 år.

Hovedemner
. Myter og eventyr
. Vindere, ikke-vindere og tabere
. Personlige forbilleder
. Kulturel og individuel programmering
. Urkraft og drivkraft
. Det ender hos dig

Klik på min blog BB-Historier - etiketten “Myter og historier” for at se flere afsnit af bogen.

Prisen - kr. 50,- kan betales og bogen downloades via  knap i venstre kolonne.

E-bogen: SPIL og SPARK - hvilke roller spiller du?

Bodil Brændstrups E-bog har afsnit som:

. Respektløs
- en kvalifikation?
. Psykologiske spil
- i danske virksomheder og familier
. Hvad spiller du?
- Offer, redder eller forfølger?
. Sunde følelser
- sunde reaktioner

Læs første afsnit ved klik på etiketten:  Et afsnit af SPIL og SPARK

Den kan læses som et nyttigt supplement til KOPI eller ÆGTE - om kultur og personlig identitet.

Ved betaling af 50 kr. kan bogen downloades her via knap i venstre kolonne.

E-bogen: Frederik, Frederik

img_03651

Frederik

Ny e-bog (29 sider) af Bodil Brændstrup

Frederik! Frederik! er en sand historie om en lille drengs skæbne midt i 1800-tallet.

Frederik er født på skolen i en lille by ved Vendsyssels Kattegat-kyst, hvor min tipoldefar var skolelærer.  Historien er hentet i min tipoldefars dagbog, der siden hans død i 1880 er blevet opbevaret hos efterkommere af en af hans døtre.

Læs om de barske vilkår både for Frederik, for hans mor og for min tipoldefar.

Bogen kan ved betaling af 50 kr. downloades via knap i venstre kolonne.

E-bogen Frederik, Frederik

img_03651

Frederik

Ny e-bog (29 sider) af Bodil Brændstrup

Frederik! Frederik! er en sand historie om en lille drengs skæbne midt i 1800-tallet.

Frederik er født på skolen i en lille by ved Vendsyssels Kattegat-kyst, hvor min tipoldefar var skolelærer.  Historien er hentet i min tipoldefars dagbog, der siden hans død i 1880 er blevet opbevaret hos efterkommere af en af hans døtre.

Læs om de barske vilkår både for Frederik, for hans mor og for min tipoldefar.

Bogen kan ved betaling af 50 kr. downloades via knap i venstre kolonne.

Frederik, Frederik

img_03651

Frederik

Ny e-bog (29 sider) af Bodil Brændstrup

Frederik! Frederik! er en sand historie om en lille drengs skæbne midt i 1800-tallet.

Frederik er født på skolen i en lille by ved Vendsyssels Kattegat-kyst, hvor min tipoldefar var skolelærer.  Historien er hentet i min tipoldefars dagbog, der siden hans død i 1880 er blevet opbevaret hos efterkommere af en af hans døtre.

Læs om de barske vilkår både for Frederik, for hans mor og for min tipoldefar.

Bogen kan ved betaling af 50 kr. downloades via knap i venstre kolonne.

Om BB-KULTUR

Forlaget BB-KULTUR

blev startet i december 2008  primært med henblik på udgivelse af E-bøger.

Elektroniske udgivelser

Fordelen ved elektroniske udgivelser er

- En hurtig udgivelsesproces

- Let adgang til revidering og opdatering af indhold

- Intet krav om udgivelsens størrelse

Titler

De titler, der hidtil er udgivet, findes her på siden med

-  en kort beskrivelse

-  enkelte afsnit

-  mulighed for download efter betaling

Forfattere

Forfattere er velkommen til at henvende sig med henblik på udgivelse af bøger eller skrifter,

der sker efter forlagets godkendelse.